Gør dine tænder en tjeneste med regelmæssige tandeftersyn

Kom til regelmæssige tandeftersyn og vedligehold dine sunde tænder. Hos Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus tjekker og renser vi dine tænder, så du kan fortsætte de gode vaner derhjemme uden bekymringer.

Hvad er et tandeftersyn?

Et tandeftersyn er en undersøgelse af dine tænder og dit tandkød, som kan foretages af en tandlæge eller tandplejer. Undersøgelsen understøttes af røntgenbilleder af dine tænder.

Efter et tjek af din tandsundhed får du en grundig rensning af dine tænder.

Pas på dine sunde tænder

Dine tænder er kun sunde, så længe du gør en indsats for at holde dem sunde. Regelmæssige tandeftersyn er nødvendige for at opdage eventuelle forandringer og fjerne belægninger, der bidrager til bakteriedannelse i munden.

Hvorfor er det vigtigt at få tjekket tænderne?

Selvom du har en god mundhygiejne er regelmæssige besøg hos tandlægen vigtig. Hos tandlægen får du fjernet belægninger på tænderne, som gør, at du lettere kan holde dine tænder og tandkød fri fra bakterier ved almindelig tandbørstning.

Hvor ofte skal du gå til tandlægen?

Hvor ofte du skal have et tandeftersyn afhænger af din tandlæges anbefaling. Det er typisk 1-2 gange om året.

Gode råd til din tandpleje

Du kan selv sørge for at holde dine tænde pæne og rene mellem dine besøg hos tandlægen. Sørg for at børste tænder to gange dagligt og brug tandtråd, så ofte du kan.

Få en tryg og effektiv behandling

Et tandeftersyn er som regel hurtigt overstået. Du kommer ind og får tjekket og renset dine tænder, og så kan du gå igen.

Lider du af tandlægeskræk, tager vi hånd om dette. Ring evt. til os inden din tid, så vi kan tage en snak om dine tanker og bekymringer.

Kontakt os

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster et tandeftersyn?

Se vores prisliste her.

Hvordan får jeg tid til et tandeftersyn?

Vi indkalder dig til et tandeftersyn i det interval, vi har vurderet, er det rette for dig. Du kan altid ringe til os og bestille tid.

Hvad gør jeg, hvis jeg lider af tandlægeskræk?

Tag en snak med tandlægen. Vi kan hjælpe dig, så du får en tryg oplevelse.

Kontakt os