Få lavet en behandling med tandimplantater

Har du mistet en eller flere tænder, kan du få erstattet de tabte tænder med tandimplantater.

Hos Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus kan vi hjælpe dig med at få indsat tandimplantater. Vi sørger for, at du ender ud med et professionelt resultat, der ser naturligt ud, og som harmonerer med resten af dine tænder. Du kan føle dig helt tryg på vores tandlægeklinik på Amager, hvor vores dygtige tandlæger og assistenter står klar til at behandle dine tænder.

Har du tandlægeskræk, er det ingen hindring for at vælge os som din tandlæge på Amager. Vi er vant til at håndtere klienter, der er bange for at gå til tandlæge, og vi tager behandlingen skridt for skridt, så også du kan være med – uden at få en ubehagelig oplevelse.

Hvad er et tandimplantat?

Et implantat er en oplagt løsning, hvis du er så uheldig at miste en eller flere tænder.

Implantatet er lavet af metal, og det fungerer som en kunstig tandrod, der bliver sat fast i din kæbeknogle. Her holder det fast på en krone, en bro eller en protese. Løsningen med et tandimplantat er det tætteste, du kommer på en naturlig tand.

Når du er færdig med behandlingen, vil du ikke kunne se forskel på dine naturlige tænder og implantatet. Heller ikke selvom du finder en lup frem.

Hvordan foregår behandlingen?

Et tandimplantat bliver ikke lavet på en dag. Det er en behandling, der strækker sig over flere måneder, og som bliver foretaget i flere faser.

Det første, der skal ske, er, at du kommer ind på vores tandlægeklinik til en forundersøgelse. Her tager vi røntgenbilleder, der skal hjælpe os med at klarlægge, hvorvidt der er knogle nok i din kæbe til at fastgøre et eller flere implantater.

Kæbeknoglen skal have en vis struktur for, at det kan lade sig gøre. Kan det ikke fungere med din naturlige knogle i kæben, kan vi enten konstruere en kunstig knogle eller foretage en knogletransplantation.

Efter forundersøgelsen kan vi gå videre til næste fase og starte op på selve behandlingen.

Første fase af behandlingen

Vi skal have indsat det antal tandimplantater, som du er blevet enig med vores tandlæge om. Det kan være alt fra et enkelt implantat til flere af slagsen.

Det er et kirurgisk indgreb, hvor tandlægen borer et hul i dit kæbeben og skruer eller banker implantatet på plads på forsigtig vis. Herefter skal dit kæbeben have tid til at hele.

Har du fået indsat et implantat i underkæben, vil helingsperioden være på to til tre måneder, og er indgrebet i overkæben, skal der seks til syv måneders heling til.

Anden fase af behandlingen

Når helingsperioden er ovre, skal du have foretaget en abutmentoperation.

Her får du sat et mellemstykke oven på tandimplantatet for at forbinde det med din mundhule. Til at starte med får du sat en lille helingshætte på, så dit tandkød kan hele op omkring implantatet.

Efter to til fire uger kan du få taget aftryk til protese, krone eller bro. Det bliver skruet eller cementeret fast til abutmentet, når det er blevet fremstillet og nøje afprøvet i din mund.

Hvad koster et tandimplantat?

Prisen på tandimplantater afhænger af, hvor mange du skal have lavet, og hvorvidt du ønsker at afslutte med en krone, en bro eller en protese.

Det er en krævende behandling i flere trin, der tager tid. Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan give dig en pris på den behandling, du ønsker at gå med.

Tandimplantat – gør det ondt?

Du vil blive lokalbedøvet, når vores tandlæge skal indsætte implantatet.

Vi sørger for, at behandlingen ikke vil blive smertefuld for dig. Det er en af vores vigtigste opgaver som tandlæge at gøre dit besøg i vores tandlægestol til en god og tryg oplevelse. Uanset om du skal have lavet et implantat, foretaget et tandeftersyn, behandles for caries eller noget helt fjerde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at få lavet et tandimplantat?

Behandlingen strækker sig over flere måneder, da din kæbeknogle skal have tid til at hele op igen, og det er en tandbehandling, der skal foretages i flere trin. Men selve indgrebet, hvor vi indsætter et implantat i din mund, tager ikke lang tid.

Hvad er prisen på et tandimplantat?


Det afhænger af, hvilken behandlingsform du går med, og om du skal have lavet et enkelt eller flere implantater. Tag en snak med vores tandlæge for at få en mere eksakt pris på den rette behandling for dig.

Er det vigtigt for dig med et flot og naturligt resultat?

På vores tandlægeklinik på Amager er vi eksperter i at hjælpe dig med at genskabe et naturligt flot smil. Vi har mange års erfaring med tandimplantater, og vi sætter en ære i at skabe et så naturtro resultat som overhovedet muligt.

Du kan med ro i maven bestille en tid hos vores tandlæger.

Er du bange for at gå til tandlæge?

Nogle af vores klienter lider af tandlægeskræk. Det er ikke flovt, og det er helt okay. Vi står klar til at tage imod dig med åbne arme på vores klinik på Amager, og vi gør vores bedste for at skabe et trygt miljø og give dig en god oplevelse, når du sætter dig i vores tandlægestol.

Kontakt os

Kontakt os