Til dig med tandlægeskræk
Er du bange for at gå til tandlægen? Så skal du vide, at det er normalt. Her på siden kan du læse om, hvordan vores dygtige og søde tandlæger håndterer tandlægeskræk, og hvordan du skal forholde dig, hvis du er ramt.
Vi tager hånd om din tandlægeskræk
Hos Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus har vi mange års erfaring med at håndtere tandlægeskræk. Vi ser dagligt forskellige grader af tandlægeskræk – fra det lille ubehag til den deciderede frygt ved at sidde i stolen.
Uanset om du finder det ubehageligt at skulle til tandlægen, eller du er bange, er vi her for dig til en snak eller en hånd at holde i.
Få en tryg og 100% smertefri behandling
Frygten ved at gå til tandlægen kan være forbundet med en dårlig oplevelse i fortiden eller en frygt om, at behandlingen kommer til at gøre ondt.
Vi kan garantere dig, at du ikke vil mærke nogen smerte i forbindelse med vores behandlinger.
5 råd til at håndtere tandlægeskræk
- Erkend din angst/skræk
- Sig det højt til tandlægen
- Sig fra, hvis tingene går for hurtigt
- Tag en ven, kæreste eller forældre med, der kan give tryghed
- Gå hyppigt til tandlægen for at vedligeholde tillidsforholdet og undgå større indgreb som følge af manglende tandeftersyn
Tal med os om din tandlægeskræk
Lider du af tandlægeskræk, er det vigtigt, at du siger det højt. Så kan vi bedre tage en indledende snak med dig, hvor vi gennemgår behandlingen step by step og lader dig styre tempoet.
Vi tager det i dit tempo
Hos Tandlægerne i Tårnby Sundhedshus er vi erfarne i at håndtere tandlægeskræk. Alle behandlinger vil foregå i dit tempo, så du føler dig tryg undervejs.
Ofte stillede spørgsmål om tandlægeskræk
Hvordan slipper jeg af med min tandlægeskræk?
Vær ærlig og åben omkring din frygt. Duk op til dine aftaler og sørg for at opbygge et tillidsbånd til din tandlæge gennem samtaler.
Hvad gør jeg, hvis jeg har tandlægeskræk?
Du skal tale højt om det, så tandlægen kan tage højde for det.
Må jeg tage pårørende med?
Du må gerne tage en pårørende med, hvis du finder tryghed ved dette.